Slankeophold for din kat!
Vi er gode ved vores katte. Nogen gange for gode! Og det er altså svært at modstå en kat der på det bestemteste påstår at du glemte at give den mad, både i morges og hele dagen igår.
Desværre er det i sidste ende kattens helbred vi sætter på spil, med vores omsorg. Katte med svær overvægt lever et farligt liv, med stærkt forøget risiko for at dø af følgesygdomme.
Så vil du det bedste for din kat, så aktiver den på anden måde end foran madskålen!
Er det gået galt, så tilbyder vi i meget tæt samarbejde med dyrlæge, at STARTE et slankeprogram for din kat.
Vi skriver med vilje STARTE, for du skal naturligvis fortsætte hjemme, men det svære er altid at komme igang, og faktisk er det heller ikke helt ufarligt at sætte katten på kur, hvis den er stærkt overvægtig.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.
Vi sender dig gerne en brochure om slankeophold.
Din kattepension på Nordfyn!
Nyledhus Kattepension